landracegeder.dk © 1994                    

 

Lovgivningen

 

Der er et væld af regler når du vælger at have husdyr. Ikke alle er listet her da de løbende ændres og det vil være for omfattende at skrive her. Istedet kan man kontakte en fra foreningen, CHR eller søge information på fødevarestyrelsens hjemmeside.

For at starte en gedebesætning (uanset antal dyr) gælder det dog at du skal have et CHR nummer.

CHR - Centralt Husdyr Register

Alle der har flere end 3 klovbærende dyr (geder, får, køer) eller som vil føre dyrene væk fra ejendommen (handel eller slagtning i slagtehus) skal mærke dyrene med gult CHR-øremærke.

Øremærkerne fås kun ved henvendelse til CHR-registret, som tildeler ejendommen et nummer og leverer øremærker med ejendomsnr. og løbenr. - minimum 10 stk. af gange.

Alle dyr skal have et øremærke i hvert øre og det skal sættes i dyret før det er 60 dage gammelt (max 7 dage hvis det har stamtavle)

Frivilligt:

Gederegistrering

Hvis man gerne vil have geder med en officielt registreret afstamning (stamtavle), skal man købe geder der er registreret og melde dem til gederegistreringen. Før bedækning af sine geder skal det meldes til CHR. for at få registreret afkom. 

 

Sundhedsprogrammet - Maedi/CAE status

Maedi visna/CAE er en virussygdom, der rammer får (maedi ) og geder (CAE: Caprin Arthritis Encephalitis). Det er en uhelbredelig sygdom, der hos geder svækker immunforsvaret og i sin yderste konsekvens lammer centralnervesystemet. Sygdommen smitter ved intim kontakt. Geder kan leve med sygdommen i kroppen i mange år uden at blive syge og samtidig være "raske" smittebærere.

Det kan bedst betale sig at købe dyr fra besætninger med maedistatus M-3, fordi disse dyr kun skal testes (blodprøves) hvert 3. år. Hvis man køber dyr med lavere status ( M1 og M2) skal alle dyr over ét år blodprøves årligt indtil de når M3 status. Gederne kan ikke komme på skuer (udstilling) uden de har M3 status og man kan ikke få bukket (bedækket) gederne hos avlere med M3 - status.

Husk at få en kopi af maediattesten hos sælger og tilmeld dig sundhedsprogrammet for får og geder inden 2 måneder efter købet.

Yderligere oplysninger og tilmelding:

Steen Kobberøe,
Landbrugets Rådgivningscenter, giver gerne oplysninger om både CHR, maedi og gederegistrering. Han kan også oplyse hvad det vil koste at være med i sundhedsprogrammet og gederegistreringen.

Tilmelding sker til

Landbrugets Rådgivningscenter

Sektion for får og geder

Udkærsvej 15, Skejby

8200 Århus N

tlf. 87 40 50 00, fax. 87 40 50 10

www.lr.dk

 

Desuden skal man være opmærksom på regler omkring slagtning, transport, aflivning.