landracegeder.dk © 1994                    

Farvevarianter

Vildfarvet

Vildfarvet landraceged, som Bezoargeden. Oprindelig forekomst i hele landet. Grundfarven er alle varian­ter fra mørkt brun over grålige toner til lyst rødbrunt og sandfarvet. De enkelte hår har ticking, dvs. at de er opdelt i mørke og lyse farvebånd, med sort yderst. Bug og spejl er hvide, hovedet har en meget markeret farvetegning med sort næseryg og hvide striber, der løber fra pande til mule. Også benene har markerede hvide og sorte aftegn. Langs ryggen løber en sort ål, der oftest slutter lidt over haleroden. Halen er som regel sort. De fleste individer har en mere eller mindre udtalt sort halsring og stribe langs overgangen mellem den hvide bug og de farvede sider. Karak­teristisk er endvidere en sort plet på brystet mellem forbenene. Inden for dette farvemønster forekommer mange individuelle variationer, således at næppe to dyr er helt ens.

De kønsmodne bukke har mere markerede sorte aftegn en gederne, og de hvide aftegn i ansigtet forsvinder næsten helt med alderen. Bundfarven er som regel mere grålig end hos geden. Således fremtræder den kønsmodne buk oftest som grå, sort, hvid, lysere om vinteren end om sommeren, mens geden fremtræder brunlig, hvid, sort, med mørkere mere grå pels om vinteren og lysere mere rødlig pels om sommeren

Sort vildtfarvet

Sort vildfarvet landraceged: oprindelig hyppigst på Øerne, er en genetisk farvevariant af den vildfarvede ged. Tickingen på de brunlige hår er forsvundet, og hårene er sorte til rødderne. Dyrene fremtræder som sorte med de ovenover beskrevne hvide aftegn. Den sorte farve varierer fra brunsort til kulsort, ofte med afblegning til kastaniebrun om sommeren.

Harzfarvet

Harzfarvet landraceged. Dette besynderlige navn refererer til de "Harzgeder", der i slutningen af forrige århundrede og begyndelsen af dette blev importeret til Danmark fra Nordtyskland med henblik på avlsforbedring af landracegeden. Typen var i høj grad beslægtet med den danske landraceged og blev hurtigt opsuget i denne, selvom racenavnet overlevede længe. I dag forekommer det urimeligt, at udskille den som en særlig race, og tilbage er kun navnet og den karakteristiske farvetegning, som rimeligvis endda eksisterede i den danske population af geder længe inden den tyske import. (En lille Tysk population af den gamle harzged er i dag vildfarvet!)Den harzfarvede ged har brunlig grundfarve med ticking som den vildfarvede ged. Ofte er farven dog mere rødbrun med svagere ticking. Nulevende tyske og franske geder af denne farvevariant (Oberharzli) er ofte meget rødlige.

Karakteristisk for denne farvevariant er de sorte aftegn, der dækker de samme områder af gedens krop, som de sorte og hvide aftegn tilsammen dækker hos den vildfarvede ged. Dvs. at geden fremtræder som brunlig med sorte aftegn i ansigtet, sort bug og spejl, sorte ben fra forknæ og has til klovene og sort ål langs ryggen

Sort

Sort landraceged: er en helt sort ged, og er en farvevariant af harzfarvede ged men uden brunt.

Sort broget

Sort broget landraceged: Den sortbrogede ged er broget som en ko. Oprindelig særlig foretrukket i Jylland. Genetisk set er den brogede ged en harzfarvet ged i sort fase (dvs. helt ensfarvet sort) med brogede hvide aftegn. Hvide "vildstriber" forekommer ikke. Da den harzfarvede ged er genetisk vigende i forhold til den vildfarvede, og den sorte fase er vigende i forhold til den brune grundfarve, og da endelig brogede aftegn er vigende i forhold til "ikke broget", forekommer den sortbrogede ged kun som homozygot. Ind imellem ses den brogede ged med tobaksbrun grundfarve (afbleget sort Toggen­burgfarve). Tobaksbrunt dominerer genetisk over sort.

Hvid

Hvid landraceged er helt hvid. Undertiden ses dog ganske svage skygger af sorte striber i ansigtet. Den hvide farve er genetisk dominerende over alle andre farver og farvekombi­nationer. Farvet afkom efter heterozygotiske hvide geder optræder derfor ofte i blandede farvekombi­nationer f.eks. vildfar­vede med brogede pletter. Den hvide farve har været meget populær i hele landet i dette århundrede. Dels er der i almindelighed en tendens til at foretrække hvide husdyr, og dels har den hvide farve for geder­nes vedkommende utvivlsomt været associeret med visse positive brugsegenskaber. Dette skyldes impor­ten af den hvide schweiziske Saanenged i begyndelsen af 19 hundrede årene. Saanengederne blev brugt til indkrydsning i landra­cen med henblik på forbedring af mælkeydelse og yverform. Desuden oprettedes rene Saanenbesætninger, og Saanengeden er overlevet til i dag.

Det er indlysende, at der blandt hvide geder i Danmark i dag findes en del mellemformer mellem landrace og Saanen. Avlsarbejdet med hvid landrace har koncentreret sig om at udrede trådene og udvælge de bedste og mest typiske individer til fortsat avl. Saanengeden kendes fra landracegeden på sin gennemgående større og tungere krop og sit korte hårlag uden underuld; hertil kommer at Saanengeden ofte er hornløs (kullet), og at den bør have et højt båret yver.

Blå

Blå landraceged: Den blå ged har sort bundfarve med hvide stikkelhår der giver den et "blåt skær". I mange år blev farven ikke accepteret, fordi den blev opfattet som et tegn på indkrydsning med dværggeder hvor denne farve er særlig karakteristisk. Imidlertid er det en meget almindelig farve på norske og svenske geder, og det er derfor sandsynligt at den også er oprindeligt forekommende blandt danske geder.